Alt om Skagen
Lysets land
German version
English version
German version
Italien version
Spanish version
French version
Skagen Børneguider [wp_bannerize group=”skagen” random=”1″ limit=”1″]

Skagen Børneguide

Til alle børn, forældre og bedsteforældre – få en rigtig spændende og anderledes ferie i Skagen.

Skagens børneguide glæder sig til at tage dig med på nogle rigtig spændende ture rundt omkring på havnen og stranden.

 Hver tirsdag og torsdag er der spændende ting på børneguidens program. 

På opdagelse på Skagen havn

Kom helt tæt på havnens fisk

Prøv at røre ved fjæsinger, fladfisk og andre finurlige fisk og mød samtidig de mange forskellige mennesker, som arbejder med at få de friske fisk fra havet klar til servering. Vi skal nemlig på fiskeauktion, hvor der også er mulighed for at ringe med klokken. Klø dig endelig ikke på næsen, for så ender du måske med at købe 10 kasser skaldyr! Vi skal se den flotte redningsbåd og en ”ægte” vodbinder. På tilbagevejen skal vi en tur forbi Isværket, hvor der venter os en kold overraskelse.

Husk tilmelding forinden på Skagen Turistbureau.

Varighed: 2 ½ time – hver tirsdag og torsdag kl. 09.30-12.00 fra 28/6–4/8-2016

Mødested: Fiskerstatuen på havnen.

Antal deltagere: Max. 30 pers.
Pris inkl. guide: Kr. 75,- pr. deltager. Turen er egnet for børn fra 5 år og opefter.

Husk varmt tøj på både arme og ben, fornuftigt fodtøj.

Jagten på rav – havets guld

Lær hvordan du finder rav

 

Jagten på ravet går ind. Vi mødes på Nordstrand, og mens vi går på stranden samler vi rav, skaller, sten og mystiske dimser, som vi snakker om og prøver at finde ud af, hvad er. I en klit med læ hører vi den fantastiske fortælling om ravets tilblivelse, ligesom vi selv sliber rav. Det bliver flot og måske finder vi et insekt i ravet. Vi laver konkurrence bl.a. om, hvem der finder den mest grønne sten, den mest blå sten osv. Præmien er et lille stykke rav. Der er garanti for at finde rav på denne tur.

Husk tilmelding forinden på Skagen Turistbureau.

Varighed: 2 ½ time – hver tirsdag og torsdag kl. 13.00-15.30 fra 28/6–4/8-2016

Mødested: P-pladsen ved Nordstrand.

Antal deltagere: Max. 30 pers.
Pris inkl. guide: Kr. 75,- pr. deltager. Turen er egnet for børn fra 3 år og opefter.

Husk Fornuftigt fodtøj/tøj samt drikkelse.