Alt om Skagen
Lysets land

Sovedyr på eventyr

Der bliver ikke et knapøje tørt, når Rosa og Røddernes Sovedyr på eventyrs-show, fredag d. 24. februar igen indtager Kappelborg med deres store sovedyrsshow.

Alle børn OG deres sovedyr er inviteret til årets sovedyrsfest, og der skal danses med dukker, svinges med sovedyr, bages bamsekager og skråles med på sovedyrssange til den helt store guldmedalje. ” Vi skal ryste rævehalerne og kaste plys-killinger højt op i luften, så husk jeres sovedyr!”, lyder det fra Rosa, som glæder sig til at feste med alle børn og voksne på Kappelborg.

God plads til at danse og hoppe

Til showet er der siddepladser på gulv og tribune, og der er rig mulighed for at stå op og danse, hoppe, trille og hvad børnene – og måske de voksne – ellers får lyst til.

Sidst var voksne henvist til ”voksenpladser” bagerst i salen, men i år har Rosa bedt om, at børn og voksne sidder sammen, og på den måde får en endnu bedre fælles oplevelse.

Kendt fra Ramasjang

De fleste børn kender Rosa fra bl.a. Rouladegade og Byttebiksen i Ramasjang. Med sig på Kappelborg har Rosa rødderne Sille Grønberg, kor, Palle Windfeldt, guitar, kor, Laust Færch, bas og kor samt Jens Daugaard, trommer og kor.

Stor interesse

Showet var en stor succes blandt både børn og voksne, da Rosa gæstede Skagen sidste år, og fra kulturhuset lyder det da også, at interessen for showet igen i år er stor. ”Som det ser ud nu, forventer vi at godt 250 børn og voksne indtager salen, så det kan kun blive en fest”. Kulturhuset har vanen tro allieret sig med Bamsemuseet, som giver fri entré på museet på dagen, for alle de, der har købt billet til showet.

FAKTA:

Billetsalg på www.kappelborgskagen.dk el. ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau.

Koncerten er arrangeret af Kappelborg i samarbejde med Skagen Bamsemuseum.

KONTAKTINFORMATION:

Lars Ilum, kulturhusleder: T: 2612 2074 / M: lail@frederikshavn.dk

Lotte V. Krukiewicz, T: 4046 7905 / M: lvkr@frederikshavn.dk

Skagen gavekortet

  

Er det nye elektroniske gavekort og den perfekte gave, der giver modtageren frihed til selv at vælge.

Klik for gode tilbud i Skagen

SkagenShoppen.dk

I vores webshop kan du købe produkter med relation til Skagen. F.eks. vores flotte elektroniske gavekort, smykker, bøger mm.

Instagram_follow_usFacebook_like_us