Alt om Skagen
Lysets land

De vender tilbage i 2017!

I 2017 byder Kappelborg igen på en masse spændende arrangementer – Nogle er allerede udsolgt, eller har få billetter tilbage.

 

LIS SØRENSEN – TÆT PÅ

Fredag d. 3. februar kl. 20 spiller Lis Sørensen igen én af sine helt særlige ’Tæt på’-koncerter på Kappelborg, hvor der venter publikum en enestående oplevelse. Med nedtonede versioner af hits som ’Indtil dig igen’, Stille før storm’ og ’Verden i farver’, får sangene en ny og meget personlig lyd. Der er allerede solgt mange billetter til koncerten, så skynd dig ind på kappelborgskagen.dk, hvis du også vil have fingrene i en billet.

 

DINNER & SHOW M. STINE BRUUN & MARTIN KNUDSEN

På Kappelborg gentager vi endnu en succes, når vi igen inviterer indenfor til Dinner & Show med Stine Bruun & Martin Knudsen, der er kendt fra Skagen Revyen på Restaurant de 2 Have – En revy som i 2014 fik ikke mindre end 5 stjerner i Børsen.

Dinner & Show er en blanding af cabaret, revy og musikalsk satire, der kan nydes til en udsøgt menu fra De 2 Have. Stine og Martin leverer et festfyrværkeri af latterkrampende og musikalske shownumre. De kan opleves fredag d. 17. og lørdag d. 18. februar kl. 19.

 

JACOB DINESEN

Jacob Dinesen kunne i forbindelse med Skagen Festivalen i 2016 opleves på Kappelborg, hvor han optrådte sammen med sin mentor Allan Taylor. Nu er Dinesen tilbage! Denne gang som hovednavn til sin egen koncert d. 12. april.

Alex Nyborg Madsen fra DR’s P4 har kaldt 20-årige Jacob Dinesen for et af de største talenter herhjemme de senere år – og det er en påstand, som rigtig mange er enige i. Jacob har over de sidste par år opbygget et rigtigt stort og interesseret publikum, hans stærke sange er faldet i manges smag, og hans helt unikke stemme er blevet bemærket – også i udlandet. Billetterne til koncerten på Kappelborg blev da også revet væk, og koncerten er således allerede udsolgt. Hvis du ikke er én af de heldige, der har billet, kan du til sommer igen opleve Dinesen på Skagen Festivalen.

 

INFO OG BILLETSALG

www.kappelborgskagen.dk

 

Billetter kan også købes ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau.

 

ARRANGØR

Kulturhus Kappelborg

 

KONTAKTINFORMATION

Lars Ilum, kulturhusleder, T: 2612 2074 / M: lail@frederikshavn.dk
Katrine Sams, PR- og projektkoordinator, T: 4049 2522 / M: ktsa@frederikshavn.dk

 

lis-soerensen

Skagen gavekortet

  

Er det nye elektroniske gavekort og den perfekte gave, der giver modtageren frihed til selv at vælge.

Klik for gode tilbud i Skagen

SkagenShoppen.dk

I vores webshop kan du købe produkter med relation til Skagen. F.eks. vores flotte elektroniske gavekort, smykker, bøger mm.

Instagram_follow_usFacebook_like_us