Alt om Skagen
Lysets land

Gudernes heste og historier fra Valhalla – 2. søndag i advent

 

– En historisk juleoplevelse midt i Skagen. Oplev magi fra vikingetiden, når dette års store historiske fortælling rulles ud for første gang.

 

Søndag 8. december kommer en historisk juleoplevelse til at udspille sig lige midt i Skagen. Gudernes heste og et væld af vikinger vil samles i midtbyen om mytologiske fortællinger og sange fra TV2-julekalenderen ”JUL I VALHAL”. Der er lagt op til en herlig dag for både byens indbyggere og gæster, der har lyst til at få sig en flot iscenesat juleoplevelse med en duft af fortiden. Der tages hul på dagen med et fascinerende historisk regi på pladsen ved Vandkunsten midt i byen med mulighed for både åndelig og fast føde.

Senere ankommer et optog med islandske heste, hvor alle ryttere er klædt på som vikinger og giver midtbyen en stemning fra tidernes morgen. Optoget går fra og til Vikingebyen, der er anlagt, og optoget inkluderer vikingernes rideture rundt i naturen omkring Skagen og hjem til vikingebyen ved Vandkunsten igen. Her kan publikum opleve de dampende varme, langhårede, islandske heste på nært hold, når de er vendt hjem til byen efter tur i klitter og plantager.

 

Boder, lækkerier og mjød
På pladsen ved Vandkunsten vil alting stå i vikingernes tegn. Her opstilles en række historisk udseende bodehuse, som omkranses af fakler, vikingegrej samt et hyggeligt miljø med borde og bænke med lammeskind. Fra Tordenskioldsdage Frederikshavn kommer en stor ”træ-kyllingeovn”, som bidrager til den unikke stemning, og der vil på pladsen ved Vandkunsten blive solgt masser af lækkerier lige fra æbleskiver og glögg til stegte kyllinger og vikinge-mjød.

 

Musik og sang
Musikere og sangere kommer til at sørge for, at der spilles og synges sange fra TVjulekalenderen ”JUL I VALHAL”, og der laves en konkurrence til børn om islandske heste, vikinger og guder. Børnene kan selvfølgelig også prøve at sidde til vejrs og blive trukket en tur på en islænderhest – vikingernes og gudernes hest.

 

Mange islandske heste
Den islandske hest er efterkommer af de heste, vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede, og Nordjylland er i dag det sted i Danmark – muligvis i den skandinaviske region – hvor koncentrationen af islandske heste er allerstørst. Det vil sige, at mange mennesker i regionen har den islandske hest som en del af deres livsstil, siger Jan Michael Madsen. Han er næstformand i Foreningen Istølt Frederikshavn, som sammen med foreningen Hovslag, Skagen Handelsstandsforening, Skagen Købstadsjubilæumsfond og NORDJYSKE Medier, står for arrangementet 8. december.

Istølt Frederikshavn er en topkonkurrence og et show, der afvikles en gang årligt – i februar måned og i 2014 den 1. februar. Det er en festlig aften med underholdning og frem for alt ren nydelse ved synet af en række flotte top-tøltere. Det store arrangement i Skagen tager sit afsæt i den succes som ISTØLT Frederikshavn har oplevet de seneste fire år. Både ved top-konkurrencen for eliten i sporten, men også i forbindelse med den optaktsdag, som ugen inden den store konkurrence bliver afviklet – denne gang på Skagen Odde. Her inviteres alle med islandske heste på fælles ridetur i den fantastiske natur på odden.

Hele Istølt Frederikshavn projektet, har både det formål at stable en topkonkurrence på benene i landsdelen, men også at sikre markedsføring og synlighed, af den islandske hest som livsstil i Nordjylland i almindelighed, samt at øge kendskabet til den nu færdiggjorte 200 km sammenhængende riderute i Nordvendsyssel – Danmarks længste.

 

Program

Kl. 11.00: Valhalla på Pladsen ved Vandkunsten åbnes.

Kl. 11.00-14.00: Trækketure på islandske heste. Alle børn er velkomne. Mad, mjød og konkurrence. Vikinger i boder.

Kl. 11.30: Vikinger og islandske heste, foredrag for publikum.

Kl. 11.45: Sang og musik med b.la. sange fra julekalenderen ”JUL I VALHAL”.

Kl. 12.30: Vikingerne på hestene ankommer til “Valhalla” !

Kl. 12.45: Der serveres mad & mjød ved langbordet, for de ridende vikinger.

Kl. 13.00: Vikinger og islandske heste, foredrag for publikum.

Kl. 13.15: Sang og musik med b.la. sange fra julekalenderen ”JUL I VALHAL”.

Kl. 13.45: Vikingerne rider fra “Valhalla”!

Kl. 14.00: Slut.

 

Udover det store Valhalla event underholder spejderne på Viggo Hansens plads med hygge og praktiske lege og Farm Fun tilbyder ture i deres julekaret.

 

Mød også julemanden der har godter med til børnene.

 

Butikkerne har åbent kl. 11-15

 

Valhalla i Skagen

Oplev majestætiske islænderheste, vikinger, mjød, stegte kyllinger på spyd, mosik og sang m.m. den 8. december i Skagen.

Skagen gavekortet

  

Er det nye elektroniske gavekort og den perfekte gave, der giver modtageren frihed til selv at vælge.

Klik for gode tilbud i Skagen

SkagenShoppen.dk

I vores webshop kan du købe produkter med relation til Skagen. F.eks. vores flotte elektroniske gavekort, smykker, bøger mm.

Instagram_follow_usFacebook_like_us