Alt om Skagen
Lysets land
German version
English version
German version
Italien version
Spanish version
French version

Kvalitetsfødevaremesse 2012 nu åben for tilmelding

For syvende år i træk inviterer vi kvalitetsfødevareproducenter fra hele Nordjylland til at deltage i Kvalitetsfødevaremessen på Skagen Havn.

Gode historier og kendskab til de lokale råvarer er et tema, som kvalitetsfødevaremessen altid har haft særligt fokus på. Derfor er det blevet kendetegnende for messen, at det er her hvor de nordjyske kvalitetsproducenter møder forbrugeren i øjenhøjde og kan fortælle om bl.a. forarbejdning af produktet.

Som udstiller vil der være rig mulighed for at netværke med andre udstillere, leverandører og kunder. Flere udstillere har tidligere haft succes med at erhverve nye kunder eller leverandører både blandt øvrige udstillere og messens gæster.

Tidspunkt og sted
Fredag d. 24. august kl. 10-18 og lørdag d. 25. august kl. 10-16. Igen i år afholdes messen i Den Gamle Auktionshal på Skagen Havn.

I år vil vi lave nogle ekstra tiltag i eftermiddagstimerne både fredag og lørdag. Der vil blive udtrukket gavekurve med udstillernes lækre produkter på gæsternes billetter, og vi arbejder på aktiviteter for børn og børnefamilier. Vi arbejder ligeledes på ideer som madteater og ”speakers corner”, hvor gæsterne kan få en oplevelse med mad og kvalitetsfødevarer.

Kvalitetsfødevaremessen 2012 bliver en levende sanseoplevelse!

Skagen Kvalitetsfødevaremesse er en succes
Sidste år foretog analysefirmaerne Hird&Ko og KvistgaardConsulting en analyse af Skagen Kvalitetsfødevaremesse. Resultaterne var meget positive: 85% ville komme igen i 2012 og 96% vil anbefale messen til andre. Arrangørerne bag messen har derfor store forventninger til årets Kvalitetsfødevaremesse!

Markedsføring
Se vedlagte brochure fra 2011. Tilsvarende laves igen i år i oplag af 5000 stk. som uddeles i Skagen, Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Ligeledes opsættes plakater. Flyers hos Skagen Turistforening uddeles til de mange sommerturister fra juni måned.

Online bliver Kvalitetsfødevaremessen samt udstillere omtalt på www.skagen.dk, www.skagen-tourist.dk, samt Facebooksiden Skagen365 som Begivenhed. Mulighed for krydshenvisninger til udstilleres hjemmesider.
I år er det muligt at købe en annonce i messe-brochuren – mere information om dette efter tilmelding.

Overnatning i Skagen
De fleste udstillere overnatter i Skagen fra torsdag til lørdag. Skagen Turistforening tilbyder at hjælpe med at booke overnatning på hotel, vandrerhjem, campingplads eller i private værelser.

Privat overnatning
Prislejet ligger mellem 375,- og 425,- kr. for 2 personer på et dobbeltværelse pr. nat, inkl. linned og håndklæder. Dertil kommer et formidlingsgebyr til turistbureauet på kr. 75,- for den første nat og kr. 25,- pr. efterfølgende nætter. Priserne er uden morgenmad. Alle værelser har adgang til bad og toilet og der er adgang til kaffemaskine, kopper og tallerkener og til begrænset køleskabsplads alle steder, dvs. der er mulighed for selv at lave morgenmad. Alle værelser er uspecificerede, men godkendte som private udlejningsværelser hos Skagen Turistforening.

Hotelovernatning, vandrerhjem og campingplads
Skagen byder på både luksus hoteller og overnatning i den billigere prisklasse. Kontakt Lise Hvid og hør nærmere om overnatningsmulighederne i Skagen. Vi hjælper også gerne med at booke.

Pris og tilmelding
For producenter, der har fødevareproduktion som bibeskæftigelse (deltidserhverv) koster det 900,- kr. ex moms. For fuldtidserhverv koster det 1800,- kr. ex moms. Inkl. i prisen er opstillede borde (3 meter plads) med hvide duge, adgang til varmt vand, sæbe og klude, rundstykker og kaffe, samt strømforbrug.

Sidste frist for tilmelding er d. 13. april 2012 og sker efter ”først til mølle” princippet, da der kun er plads til et begrænset antal stande i messehallen.

Tilmelding sker ved udfyldelse af vedlagte tilmeldingsseddel. Hent tilmeldingsseddel som word dokument her!

Jeg håber at modtage din tilmelding til Skagen Kvalitetsfødevaremesse – har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Lise D. Hvid
Projektkoordinator
Skagen Turistforening
Mail: lise@skagen-tourist.dk
Tlf: 3021 4204

Indtryk fra kvalitetsfødevaremessen 2011

Foto: Hans Christian Andersen – zkagen foto & medier

Skagen gavekortet

  

Er det nye elektroniske gavekort og den perfekte gave, der giver modtageren frihed til selv at vælge.
Gavekortet udstedes på et valgfrit beløb over 100 kr. og kan benyttes hos en række af byens butikken, restauranter, hoteller og museer som er tilmeldt gavekortordningen.

SkagenShoppen.dk

I vores webshop kan du købe produkter med relation til Skagen. F.eks. vores flotte elektroniske gavekort, smykker, bøger mm.